Hellere mad i maven end i spanden

I sidste uge skrev jeg en artikel om det at levne frem for at revne. Min tanke bag artiklen var at fortælle om, hvordan forhold til mad har ændret sig gennem generationer, og hvordan børn i en periode er blevet opdraget til at spise op – til trods for at de var mætte.

En kommentar til artiklen gjorde mig opmærksom på, at den vist kunne læses som en opfordring til at smide mad ud i store mængder.

Ked af at være blevet misforstået besluttede jeg derfor at skrive en artikel om madspild – eller rettere det modsatte!

Restemad – en kulinarisk kunst

Da Nikolaj og jeg flyttede sammen, indførte jeg maddage; vi havde tre hver og delte ugens sidste dag. Så kom Johannes anstigende, og maddagsplanen faldt lidt til jorden. Det er ikke til at opretholde den plan, når jeg og Johannes er hjemme fra omkring kl. 16 hver dag, mens Nikolaj først kommer hjem kl. 17.30, hvor Johannes er super sulten og maden bør være på bordet.

Så det er mig, der laver mad. Og omend jeg godt kan lide at lave mad og gerne prøver nye opskrifter af, er jeg virkelig taknemmelig de dage, hvor der er rester fra gårsdagen. Så kan Johannes og jeg hygge os, og maden skal blot varmes.

Som de fleste kan jeg dog også blive træt af at spise det samme dag efter dag. Og her er det, at krea-hatten kommer på.

For nyligt fik vi en ovnret med bl.a. kyllingbryster, tomat-“sovs” og kikærter. Kyllingen holdt til to dage, mens tomat-kikærte-“fyldet” holdt til tre. Den tredje dag valgte jeg så at blende det og servere til bl.a. kartoffelmos.

Kokkens bedste ven

Det er altså fryseren!

Og vi har en fantastisk fryser, så når jeg køber stort ind, fryser jeg ned og kan tage op i passende portioner.

I vores fryser ligger der rester fra aftensmåltider og storindkøb af gode tilbud.

Her er også pålæg, der er delt op i portioner, som passer til den fart, vi kan spise det. Før Johannes startede i børnehave og skulle til at have madpakke med, spiste vi kun pålæg i weekenderne. Så er det ærgerligt at tage hul på en postej eller en spegepølse, når den næste weekend så blot er blevet dårlig.

Vi har også vores rugbrød i fryseren. Så er det nemt at tage en skive op og lune i brødristeren inden frokost eller madpakkesmøringen. Og vi slipper for de lodne, grønne pletter, der tvinger rugbrødspakken i skraldespanden.

Og når nu jeg er den eneste, der i øjeblikket har maddage, er det også kun mig, der skal huske, hvad der ligger i fryseren. En nem løsning for at alle kender til fryserens indhold er dog en lamineret liste, hvor man kan skrive til og tørre af igen, når man henholdsvis lægger i eller tager op af fryseren.

Økonomi og økologi

Jeg har meget fokus på at handle økologisk og serverer mad, der er 90-95% økologisk. Min motivation er at undgå skadelig kemi; pesticidrester, sprøjtemidler og antibiotika.

I 2009 droppede jeg en række produkter inden for personlig pleje til fordel for produkter uden parabener, allergifremkaldende stoffer, parfume og farvestoffer. Derfra begyndte jeg også at se på maden.

Jeg kan ikke længere få mig selv til at spise noget, jeg ved, der er for mange pesticider i, eller kød fra dyr, der højst sandsynligt har haft et kummerligt liv. Og på et tidspunkt inden ikke alt for mange år kommer jeg til at droppe kød helt.

Måske tænker du, at økologi bare er for dyrt! Jeg oplever ihvertfald mange, der udtrykker bekymring over, at det ikke kan løbe rundt, hvis man kun vælger økologi.

Jeg er ikke specielt højtlønnet. Med en arbejdsuge på kun 25 timer kommer der ikke så mange penge i kassen. Alligevel vælger jeg økologi, og jeg kan få det til at løbe rundt. Og jo, jeg har da også en mand, der bidrager til husholdningen, men selvom jeg var alene, ville jeg også vælge økologi og få det til at løbe rundt.

Her kommer madspild på bordet! For at kunne have råd til at vælge økologi frem for konventionelt må man have hovedet på skuldrene frem for under armen. Jeg vælger at skære ned på mængden af kød og vælger i stedet masser af grøntsager. I konservesafdelingen findes der også mange økologiske lækkerier fra bl.a. Urtekram.

Jeg går også gerne efter at købe tilbud. Derfor får jeg fx det ugentlige nyhedsbrev fra Dyrenes Beskyttelse om ugens tilbud på økologisk kød og mejeriprodukter. Ud fra den kan jeg planlægge, hvor jeg foretager ugens indkøb.

Tak for mad!

Retten til at levne har vi har stadig i vores hjem. Og hvad der efter et måltid er i gryderne og ikke kommet i maverne, ryger ikke i skraldespanden, men i køleskabet eller fryseren for senere at ende i vores maver.

Reklamer

One thought on “Hellere mad i maven end i spanden

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s