Silence s’il vous plaît

Er du klar til en lang smøre? For i denne artikel vil jeg både fortælle dig om energikontoen og beklage mig over, at min egen energiøkonomi her sidst på måneden er ved at sende mig direkte i energi-RKI.

Først energikontoen

En god veninde fortalte mig en dag for lang tid siden om et koncept, der gav genklang i mig: Energikontoen; et forrygende billede for mig. Jeg er nemlig knivskarp på den finansielle økonomi.

Allerede da jeg fik mit første job – måske før mens jeg var på SU – lavede jeg budget og regnskab. Og da jeg skulle flytte hjemmefra, sad jeg i banken og var helt med i snakken om lån, budgetkonto og balancering af udgifter og indtægter.

Det er naturligvis ikke bare noget, der er dumpet ned i hovedet på mig. Sådan noget har man med sig hjemmefra, og i mit tilfælde var det min mor, der havde givet mig nogle stærke redskaber.

Sund energiøkonomi = flere energiboostende aktiviteter end energidrænende situationer

Energiøkonomien bygger på samme principper som den finansielle. Nogle poster er en udgift for energikontoen og andre en indtægt. Ofte er det individuelt, hvilke poster der er det ene eller det andet. For mig som introvert kan store, sociale aktiviteter med mange fremmede mennesker, jeg skal interagere med, være en udgift. Mens en løbetur i skoven er en god indtægt.

Energiøkonomien på skråplan

Lige i øjeblikket er der ved at gå Luksusfælden i den for mig, fordi jeg trækker mere ud af energikontoen, end jeg sætter ind.

Men hallå, du er da på barselsorlov, er du ikke? Så sidder du da bare derhjemme, spiser kager og går dejlige ture med barnevognen. Hvordan kan det få energikontoen i minus?

Det kan det ret nemt. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er introvert, eller det bare er sådan at være mor. Som mor har man en 168 timers arbejdsuge. Specielt når børnene er helt små og vågner om natten. Når de sover igennem, ryger arbejdsugen ned på sølle 112 timer.

Mit søvnunderskud er vel nået op på 150 timer, for Elliot vil stadig ammes om natten, og han beslutter selv fra nat til nat, hvilket spændende tidspunkt jeg nu skal vækkes på (også selvom Nikolaj og jeg insisterer på, at det tidligst er kl. 5).

Godt søvndrukken går derfor mine dage med at servicere den lille frækkert. Og oftest sover han bare en kort middagslur og en ligeså kort sen eftermiddagslur midt i ulvetimerne, efter Johannes er hentet i børnehaven.

Måske har jeg i løbet af sådan en dag 20-30 minutter mig-tid, mens Elliot sover sin middagslur. Og specielt som introvert er mig-tid det, der fylder energikontoen op. Det er her, jeg er kreativ og tænker de dybe tanker.

Overfladetankerne dræner, dybdetankerne tanker op

I løbet af dagen er min hjerne næsten konstant i overfladetankerne: Hvornår skal Elliot spise, sove, have skiftet ble? Hvad øffer han over? Hvor er han på vej hen? Er der noget i den retning, jeg skal have fjernet (fx Johannes’ små legoting på gulvet)? Kan jeg lige nå at tisse? Og har vi nogle madrester i køleskabet, jeg hurtigt kan smide på en tallerken, så jeg også får frokost? Kan jeg mon lige sidde et par minutter ved pc’en og … hvad var det, jeg var i gang med?

Dybdetankerne for mig er dem, der er med til at booste mig. Dem, der fylder batteriet op. Det er bl.a. når jeg skriver/udtænker blogindlæg. Det er der, hvor jeg funderer over livets små finurligheder. Her jeg reflekterer over mig, min udvikling, oplevelserne i mit liv. Alt det, der hænger sammen med den større mening.

Og når jeg ikke “får lov” i løbet af dagen dag efter dag at tænke de dybe tanker, kommer de væltende, når jeg går i seng (om aftenen og om natten efter en ammerunde) og endeligt har ro til at høre dem. Go’nat, søvn; nu begynder den onde spiral, hvor jeg ligger vågen og bombarderes af min hjerne, der skal have afløb.

Stilhed, om jeg må be’

Stilheden er den største indtægtskilde for mig. Bare en times stilhed til lige at lande i mig selv kan gøre en kæmpe forskel for saldoen på min energikonto.

For det, der booster en introvert som mig, er alenetid – til at løbe en tur, være kreativ, skrive – ja, sågar rydde op, hvis jeg kan gøre det uforstyrret. Bare en time, hvor jeg ikke skal have det ene øre på en babyalarm, eller en lille fræk bisse, der øffende kravler rundt om fødderne på mig, forsøger at rejse sig ved at hive mig i buksebenene og dernæst stjæler musemåtten, mens jeg prøver at skrive denne sætning færdig.

Stilhed, om jeg må be’! Så jeg lige kan nå frem til den erkendelse, at selv denne periode med træthed, babystress og negativ energiøkonomi er med til at forme og udvikle mig. Den er med til at styrke mig og gøre mig parat til de næste prøvelser i livet.

Stilhed.

 

P.S. Bare lige for at undgå misforståelser
Selvfølgelig vil jeg ikke for noget i verden bytte Elliot og Johannes. Hver for sig er de da i overflod bidragydere til en positiv saldo. Som når Elliot kommer kravlende hen til sofaen, hiver sig op at stå og storgriner til mig helt indforstået “se nu mig, mor!”. Når Johannes fortæller mig, at noget er brunt – og tilføjer med et smøret grin “som en hundelort”. Eller når Johannes fjoller rundt omkring Elliot, så Elliot skraldgriner ❤

Reklamer

One thought on “Silence s’il vous plaît

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s