Dronning i mit eget kongerige

Det næstbedste ved at blive mor er, at man bliver hersker i sit helt eget kongerige.

Nogen vil nok mene, at det er børnene, der har magten. Johannes påstår det i hvert fald gang på gang, at det er ham, der “forstemmer”.

Egentligt handler det dog slet ikke om magt. Jo, jeg har magt over mine børn i form af, at det er mig, der bestemmer en række praktiske ting i forhold til deres opvækst. Men jeg er ikke særligt magtbegærlig, så derfor er dette en mindre del af det at være hersker i mit kongerige.

Det er først her med Elliot, at det går op for mig, hvor meget Johannes har lært mig, og hvor meget jeg har lært af at være mor i snart 6 år. Det er også først nu, det går op for mig, at det er mig, der er dronningen i det her kongerige.

Skal du tage imod de velmente råd?

Ja da! Hvis du kan bruge dem.

Det første, jeg oplevede, da jeg blev gravid første gang, var, at alle havde mindst et “helt fantastisk godt” råd til mig. Jeg blev bombarderet med de her velmente råd. Og jeg svømmede rundt i dem i et forsøg på at suge dem til mig og bruge dem. Det var jo andre, der havde meget mere erfaring med børneopdragelse, babysøvn, amning, babymad osv. osv. osv. Dem måtte jeg da lytte til.

En bekendt sagde til mig, da jeg blev gravid anden gang, at barn nummer et er prøvekluden. Det var sagt delvist i spøg, men der er noget sandhed i det. Vi prøvede os frem med Johannes. Vi fejlede og måtte forfra med nogle ting, og vi gjorde os en spandfuld af erfaringer. Vi prøvede os frem og fandt de ting, der fungerede for Johannes og for os.

Alle velmente råd bygger på sådanne erfaringer. Og jeg tager mig selv i at dele ud; men jeg sørger også altid for at tilføje “hvis du kan bruge det”. Råd er kun brugbare, hvis de giver mening for modtageren. Som modtager gælder det så om at snuppe det, man kan bruge, og så bare sige tak for resten.

Du er ikke en dårlig mor, bare fordi du er førstegangsmor

Jeg var til forældremøde i vuggestuen, fire dage efter Elliot var startet. Så jeg kendte ikke et øje af forældrene.

Her sad så et meget ungt par, som var førstegangsforældre. Moderen havde kun haft en uge til at køre sin dreng ind i vuggestuen, og derefter havde det været far og mormor, der afleverede og hentede. Hun var derfor ulykkelig over, at hun en dag havde hentet drengen, og han så havde været helt rundt på gulvet over, at det nu var hende, der kom. Hun havde følt sig som en elendig mor.

Selvfølgelig er hun ikke det. Vi var flere, der protestede. Og nu kom jeg så med et velment råd til hende. For da Johannes startede i børnehaven, var han utryg og tit forvirret over, hvem der skulle hente ham. Derfor lavede jeg nogle billeder, og i hans rygsæk satte jeg så det billede af den/dem, der skulle hente ham den dag. Det gav ham masser af tryghed hele tiden at kunne gå til sin taske og se, at nå ja, i dag er det mor, der henter mig.

Det er da et vildt godt råd! Nå ja, det virkede for os. Moderen i vuggestuen så ud til, at det gav mening for hende og satte nogle tanker i gang. Kan hun bruge rådet, er det jo bare skønt.

Den forældreopdragende stemning i samfundet

Måske har det altid været sådan, men jeg er først blevet mor for nyligt, og derfor oplever jeg forældreopdragelsen meget intenst i disse år: Man må ikke skælde sine børn ud. Man må ikke curle sine børn, for så bliver de ulidelige for andre. Man må sandeligt ikke lade dem sidde med iPaden for længe. Man skal sørme også sørge for, at børnene bliver introduceret til al den moderne teknologi, så de ikke sakker bagud.

Jeg forsøgte en periode at følge med. Jeg har sågar købt bøger om, hvordan man skal opdrage sine børn. Og eneste resultat var, at jeg blev totalt forvirret og fik en form for præstationsangst, så jeg helst ikke turde fortælle nogen, hvordan det nu lige var hos os.

Tilbage til mit kongerige

For det næstbedste ved at blive mor er, at jeg selv bestemmer, hvordan tingene skal være i mit kongerige. Det er mig, der har gjort erfaringerne med, hvordan det fungerer bedste for os.

Og jeg tør godt stå ved de valg, vi har truffet her i huset i forhold til, hvordan vores børn skal opdrages; hvad de må og ikke må. Jeg er nemlig dronningen her i mit kongerige. Det er mig, der formulerer loven (ja-ja, i samarbejde med prinsgemalen).

Du, kære medmoder, er dronning i dit kongerige! Og du gør det skidegodt!

Glædelig mors dag! ❤

.

P.S.

Er du i tvivl, så lad børnene få ordet >>

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s