Og det blev tid til et introvert øjeblik

Jeg var til bryllup i weekenden. Hele den store romantiske mølle med tårefremkaldende vielse i kirke, solbeskinnet reception med lækker kage og uforglemmelig middagsselskab med efterfølgende lyspletfunklende dansefest.

Jeg ville for alt i verden ikke have været foruden, så jeg blev hængende omend ikke til den lyse morgen så da til langt ud på natten. Som introvert er det dog en veksling af indtægter og udgifter på energikontoen at være med til sådan en dag.

Efter brudevalsen var energikontoen nogenlunde i balance. Ja, jeg var fysisk træt, men introverten havde det sådan set okay.

Så skete det dog. En af gæsterne fik den geniale idé, at vi da skulle danse i en rundkreds på dansegulvet og en efter en puffes ind i midten og lave et lækkert move. Nu var det ikke sådan, at han valgte at kalde os sammen og orientere os, således at evt. uinteresserede (læs: introverte) havde muligheden for at trække sig. Næhæ, vi stod et par piger og dansede lidt i den ene ende af gulvet, og som en anden smooth operator kredsede han sig ind på os og startede seancen.

Som introvert kan man lugte den slags på meget lang afstand. Og jeg havde bestemt luret ham, så væggen kom nærmere og nærmere hen mod mig. Der var dog intet, jeg kunne gøre. Alt for pludseligt var jeg i fælden og blev – om ikke hårdhændet så i hvert fald insisterende – puffet ind i den nyligt opståede rundkreds.

Partymasken kom på, et hurtigt sving med en arm udgjorde mit move, og jeg var ude af kredsen igen. Nu taler vi så sekunder fra denne episode, til jeg stod ude på toilettet 10 meter, en trappe og tre døre fra dansegulvet.

Det var tid til et introvert øjeblik.

Der skulle såmænd ikke mere end et par minutter alene, en tissetår og en tjekke-makeuppen-i-spejlet til at være klar til at gå tilbage igen.

Oprigtigt talt var jeg cool med mit introverte øjeblik. For blot få år siden ville jeg have følt mig fjollet og forkert. Men nu ved jeg, at en introvert grænse var blevet overskredet, og at min balance havde brug for at blive genoprettet med lidt alenetid.

Reklamer

One thought on “Og det blev tid til et introvert øjeblik

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s